”We are all storytellers – we create stories to make sense of our lives.

But it is not enough to tell tales.  There must be someone to listen”

Psykoanalytiker Steven Grotz i ”The Examined Life” 2014

Psykoanalyse er både en teori, en behandlingsmetode og en forskningsmetode.

Psykoanalysen er en teori om, hvordan psyken fungerer.  Den blev oprindeligt udviklet af Sigmund Freud. Som psykologisk teori har psykoanalysen gennem de sidste 100 år sat et betydeligt præg på den vestlige kultur og intellektuelle liv generelt. Den lever fortsat direkte og indirekte i vores forståelse af, hvordan mennesker tænker, handler og føler og i vores forståelse af kunst og kreativitet.

Selvom psykoanalysen har undergået en omfattende udvikling både hvad angår teori og praksis siden Freuds tid, har visse nøglebegreber bevaret deres centrale placering og vitalitet inden for  teorien:

Det Ubevidste
Én af psykoanalysens grundantagelser er, at en del af vores måde at fungere på for størsteparten fungerer skjult og har en gennemgribende betydning for os. Det vil sige en grundantagelse om, at der hos os mennesker er nogle betydningsfulde psykologiske mekanismer, der fungerer ubevidst.

Ubevidst Konflikt.      
Ubevidste konflikter ses i psykoanalysen som et menneskeligt grundvilkår og også som en vigtig menneskelig drivkraft.

Ifølge psykoanalytisk teori har den menneskelige psyke nogle modsatrettede tendenser. Det betyder allestedsnærværelsen af ubevidst konflikt, der  – hvis vi ikke er klar over den – kan spænde ben for os eller svække vores livsglæde og følelse af balance.

Overføring
Forståelsen af, at når et menneske indgår i relationer med andre, medbringer de til disse relationer ”templates”; mønstre formet gennem udviklingen fra tidlig barndom. Disse tempates overføres til den nutidige relation – derfor kaldes det for overføringer. Begrebet ”overføring” handler altså om,  at vores tidligere erfaringer i relationer overføres til nutidige relationer.

Relationer, Seksualitet og aggression: Psykens drivkræfter 
Antagelsen af at behov for kontakt, seksualitet og aggression er basale drivkræfter i den menneskelige psyke, kræfter som betyder samtidig eksistens af modsatrettede ønsker.

Psykoanalysen er en behandlingsmetode for psykiske, eksistentielle og relationelle problemer. Den tager udgangspunkt i en teori om, at tidlige relationer med forældre,  erfaringer med kærlighed, tab, seksualitet og død former mønstre i hjernen. Dér virker de som ubevidste ”templates”, der har varig effekt på vores måde at fungere på og den måde, hvorpå vi indgår i relationer til andre. Disse mønstre kan have en form, der medfører konflikter og forstyrrelser, der kan komme til at stå i vejen for udvikling.

Psykoanalysen skaber en ramme, hvori reaktionsmønstre og mulige konflikter kan klargøres og erkendes. Det giver  mulighed for at møde forståelse på et dybere niveau og derigennem bedre forståelsen af sig selv. Psykoanalyse kan på den måde hjælpe mennesker med at frigøre sig, så de kan leve et rigere og mere helt liv. Det er det der menes med at blive ”herre i eget hus”.

Psykoanalytisk behandling er specifikt orienteret mod den enkelte person, dens behandlingpotentiale rækker bredt og er netop ikke rettet mod afgrænsede diagnoser og symptomer.

En psykoanalytiker har mange års intensiv træning i at lytte, observere, undersøge og forstå menneskelige ”ytringer”  – og danne hypoteser om, hvad gentagne mønstre kan handle om; hvad der er på spil for den enkelte i relationen til andre. Det er en særlig psykoanalytisk opmærksomhed og forståelse, udviklet gennem en lang uddannelse og egen analyse, som anvendes i analysetimerne til at fremme en dybere og mere nuanceret selvforståelse hos analysanden.

Se tegnefilm om psykoanalyse  >>

3.
Psykoanalysen er en forskningsmetode

Freud opdagede, at den bedste måde at finde ud af hvordan menneskets psyke fungerer er omhyggeligt at studere sekvenser i dens måde at udtrykke sig på, nemlig gennem tanker, følelser, drømme og fantasier, som de viser sig i en specifikke sammenhænge.

Den frie association som metode blev et centralt værktøj i psykoanalytisk forskning. Ved at tillade analytikeren, så ukontrolleret som muligt, at spore fremkomsten af sine tanker og ideer viser analysanden sin ”template” – sin måde at forstå, tolke og være i verden på – bevidst såvel som ubevidst.

På den måde kan psykoanalyse som forskningsmetode ses som slags grundforskning i psykiske processer, der hjælper til med at forstå, hvordan psyken fungerer og hvad det er, der skaber og vedligeholder de problemstillinger, man søger hjælp til.

Således er forståelsen af den individuelle psykes måde at fungere på én og samme tid selve behandlingsmetoden og psykoanalysens forskningsmæssige metode (case-study-metoden).

Læs mere om psykoanalytisk forskning: klik her:

Hvordan foregår psykoanalyse?

En psykoanalyse er et intensivt samarbejde mellem analysand og psykoanalytiker.

Man mødes 4 gange om ugen i 45 minutter. Man ligger ned på en briks, og psykoanalytikeren sidder ved siden af – det klassiske arrangement, som det f.eks. kendes fra film.

Analysanden opfordres til så u-censureret som muligt at beskrive sine tanker og følelsesmæssige reaktioner, som de opstår i sessionen. Det er således analysanden, med udgangspunkt i sine tanker her on nu, som bestemmer, hvad der tales om.

Analytikeren lytter efter sammenhænge, gentagelser, konflikter som ved hjælp af processens intensive og kontinuerlige karakter kommer til at træde tydelige og tydeligere frem – også i den måde samarbejdet mellem analysand og psykoanalytiker former sig.

Det er et fundamentalt karakteristika ved den psykoanalytiske behandlingsmetode, at den tager form efter den enkelte analysands personlige, unikke livserfaringer og subjektive oplevelse af at være i verden. Det er på den måde behandlingsmetode, der tilpasses den enkelte analysand.

Som oftest er en psykoanalyse langvarig, dvs. varer flere år.