Psykoanalytisk forskning er forankret i Freuds opdagelse af, at den bedste metode til at udforske den menneskelige psykes funktion er omhyggeligt at studere sekvenser i psykens udtryksformer såsom tanker, følelser, fantasier, drømme, m.m.. Han forlod tidligt hypnose og suggestion som metoder i undersøgelsen og fandt i stedet frem til at opfordre patienter til så frit som muligt at sige alt, hvad de tænkte på og oplevede følelsesmæssigt.
Den frie associations metode blev den psykoanalytisk forsknings centrale redskab. En patient, som så uforbeholdent som muligt tillader analytikeren at følge sine ideer viser på den måde sin individuelle version af generelle principper for, hvordan psyken fungerer. Eksempelvis at impulser og ønsker kan vække angst, som mobiliserer forsvar mod impulserne; eller at den personlige, individuelle fortolkning af aktuelle indtryk er under indflydelse af ubevidste, uløste konflikter fra fortiden, eller at måder at håndtere fantasier og følelser har det formål at opretholde en basal følelse af sikkerhed eller indre balance. Psykoanalysens afdækning og forståelse af det enkelte menneskes psykologiske funktionsmåde er på en gang både behandlingen og forskningsmetoden.
Psykoanalytisk forskning har, på basis af denne case-metode gennem et stort antal enkeltanalyser over mere end 100 års praksis udviklet en omfattende indsigt i psykens funktion, som det beskrives af de forskellige psykoanalytiske skoler.
Aktuelt er case-metodens forskningsresultater valideret, suppleret og justeret gennem komparative, langtids follow-up studier, som har bekræftet effektiviteten af såvel psykoanalyse som psykoanalytisk psykoterapi. Forskellige elementer i behandlingsformen såsom typer af interventioner, hyppigheden af sessioner, relationen mellem patient og analytiker/terapeut, eller anvendeligheden af den psykoanalytiske metode over for forskellige psykopatologiske tilstande er forskningsmæssigt undersøgt, hvilket har ført til modifikationer og tilpasning i metoden.
Nyere forskning og evidens se under. >> Evidens
Psykoanalytisk forskning Internationalt og i Danmark spænder vidt og dækker områder som neuropsykoanalyse, psykoanalytisk behandling af traumer, spiseforstyrrelser, cutting, personlighedsforstyrrelser m.m.. Desuden undersøges og udvikles psykoanalysen som teoridannelse, det kan være i form af særlig fokus på specifikke psykoanalytiske begreber som f. eks. mentalisering, modoverføring og psykisk repræsentation,
I Danmark foregår en væsentlig del af den psykoanalytiske forskning, der bevæger sig ud over klinisk psykoanalytisk praksis, aktuelt på Center for Psykoanalyse, der er en forskningsenhed ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Det kliniske arbejde i form af udredning og psykoterapi med børn, voksne og grupper udgør en væsentlig del af centrets forskningsmateriale og danner grundlag for kvalitative såvel som kvantitative studier, herunder case-analytisk arbejde, teoriudvikling, effektstudier mm. Centrets forsknings projekter berører på forskellig vis psykoanalysens grænseflader; filosofi, samfundsvidenskab, de æstetiske fag såvel som de neurovidenskabelige dicipliner.
Ud over dette er deltager medlemmer af Dansk .Psykoanalytisk Selskab i internationale forskningsprojekter.
Se de seneste års publikationer og foredrag af Selskabets medlemmer her »
På internationalt plan præsenteres psykoanalytisk forskning på sitet: Psychoanalytic Electronic Publishing, PebWeb, som indeholder psykoanalytiske tidsskrifter på hovedsprogene, Freuds samlede værker på tysk og engelsk, samt en række andre klassikere inden for psykoanalytisk praksis og teori.
Tidsskriftet: Scandinavian Psychoanalytic Review publicerer psykoanalytisk forskning fra Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Psykoterapicentrums höstkonferens Tema av konferensen är: “Neurovetenskap och dynamisk terapi” som kommer att äger rum på Aula Magna den 29/11/2019.
